Er det din første bil - eller måske motorcykel?

Det er en fed følelse, når du første gang kører i din egen bil eller på din første motorcykel. Men inden du sætter din underskrift på købsaftalen, så kontakt lige din rådgiver.

Kontakt os
;

Sæt fokus på dine samlede udgifter

Prisen der står i forruden på bilen eller motorcyklen, er let nok at forholde sig til. Men for at få et reelt billede af dine udgifter i forbindelse med købet, skal du se på alle de udgifter, du har, når du f.eks. er bilejer. Dine udgifter er nemlig mere end bare prisen på bilen. 

For at holde styr på dine udgifter, anbefaler vi, at du laver et budget. Så sparer du løbende op hver måned til at dække udgifterne, og du undgår grimme overraskelser, når regningerne kommer - for de vil komme.

Renten for at låne penge

Ved at klikke på dette link, kan du se, hvad du skal betale i rente for dit billån.

Man kan finde rigtig mange, der gerne vil låne penge ud til en lav rente. Men du skal være opmærksom på, at renten ikke er nok at se på. Husk at kigge på ÅOP, som står for årlige omkostninger i procent. Så får du den rigtige pris for dit billån, hvor alle ekstraomkostninger til billånet er indregnet.
 

Tá en snak med din rådgiver

Det kan være svært og uoverskueligt af finde ud af, hvad rente, forsikringer mm. indebærer. Men du er meget velkommen til at kontakte din rådgiver i Sparekassen Thy. Vi står klar med gode råd og vejledning omkring dit bilkøb - uanset om du køber brugt bil, eller den er fabriksny.

Kontakt os