Pension til erhverv

30 % ordning, ratepension, livrente? Udnyt en del af dit overskud til at spare op til din pension, og få fuld skattemæssig fradrag for dine penge. Eller læs mere om vores firmapension for dine ansatte.

Kontakt os
Sparekassen Thy Aulum, erhvervsrådgivning

Hvad er den bedste opsparing for dig?

I Sparekassen Thy kan vi ordne det hele for dig - eventuelt i samarbejde med din revisor. Brug os og udnyt de åbenlyse fordele.

  • Indbetal i sparekassen - og kun her
  • Vi sørger for at overholde beløbsgrænser
  • Overløbslivrente i AP Pension
  • Invester selv eller lad AP investere
  • Depotsikret til udløb
  • Udbetaling med eller uden garanti

Læs om dine muligheder

Aldersopsparing

Er et velegnet opsparingsprodukt, hvor en af fordelene bl.a. er, at værdien ikke indgår i beregningen af dit mulige pensionstillæg. 

30% - ordning

Indbetal op til 30 % af firmaets overskud på en livrente og få fuld fradrag for indbetalingerne.

Ratepension

Er velegnet, hvis du ønsker at investere større beløb. Du får fuld fradrag for indbetalingerne, og udbetalingerne sker i rater på min. 10 år.

Ophørspension

Hvis du afvikler din virksomhed, har du mulighed for at indskyde den skattemæssige fortjeneste på en ratepension.

Firmapension


En god mulighed til dig og dine ansatte, hvor forsikringer og firmapension kombineres.

Har du spørgsmål?

Vi kan godt forstå, hvis det er lidt svært at finde rundt i alle dine pensions-muligheder. Derfor har vi pensionseksperter, som står klar til at rådgive dig ud fra lige nøjagtig din situation. Det sikrer dig hurtig, kompetent og brugbar svar på dine spørgsmål.   

Kontakt os

Spar op med en aldersopsparing

Der er flere fordele ved en aldersopsparingen. Blandt andet indgår værdien af din aldersopsparing ikke i beregning af dit pensionstillæg, hvilket isoleret set kan betyde et højere tillæg. Et pensionstillæg er et muligt supplement til din folkepension, og beregnes ud fra din indkomst samt dit parforhold.

En anden fordel ved opsparing via en aldersopsparing er en lavere beskatning af afkastet. Afkastet (renter, udbytter og kursgevinster) beskattes kun med 15,3 % (pal-afgift), i forhold til opsparing i frie midler, hvor beskatning er højere.

Hvordan du ønsker, at din aldersopsparing skal investeres, afhænger af dine ønsker og temperament. Det kan foregå i aktier, obligationer, investeringsbeviser eller puljer.

Engangssum eller portioner

Udbetalingen kan tidligst påbegyndes 3 år før folkepensionsalderen og senest 15 år efter. Den er skattefri, og du bestemmer selv, hvordan du ønsker dine penge udbetalt. Alt efter dine behov og ønsker kan din aldersopsparing udbetales som enten en engangssum, men der er også mulighed for udbetaling i portioner. Altså så udbetalingen i praksis minder om en ratepension.


Hvor meget skal du indbetale?

Det afhænger af dit behov, men du har mulighed for at indskyde op til 8.800 kr. om året. Hvis du har 7 år eller mindre til din folkepensionsalder, Så har du en særlig god mulighed. Du kan nemlig indskyde helt op til 56.900 kr. på din aldersopsparing. (Tallene er for 2023) En aldersopsparing kan oprettes af alle indtil 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder.

Invester dit overskud i 30% - ordningen

På den måde får du mest muligt ud af dit overskud.

30 % -ordningen er for dig, der er selvstændig erhvervsdrivende i et personligt ejet firma. Det betyder, at du sparer op til din pension ved at indbetale op til 30 % af overskuddet før renter i virksomheden på en livsvarig pension, også kaldet en livrente. En livrente sikrer dig en indtægt gennem hele livet, og kan reelt sammensættes som en ratepension, så udbetalingen sker løbende.

Primære fordele

En af fordelene ved livrenten er, at du får fuld fradrag for indbetalingen. Derudover har du den yderligere fordel, at afkastet beskattes lavere i forhold til opsparing i frie midler. Afkastet (renter, udbytter og kursgevinster) beskattes med kun 15,3 % (pal-afgift).

Opsparingen er depotsikret

På en livrente er opsparingen depotsikret frem til start af udbetaling. Det betyder, at hvis du dør inden, vil opsparingen blive udbetalt til dine efterladte. Du har dog også mulighed for at forsikre dig, sådan at dine efterladte arver et beløb.

Livrente udbetales løbende, så længe du lever.

Ratepension sikrer dig dine penge over tid

Spar op til din pension med en ratepension.

Ratepension giver dig mulighed for at indsætte op til 60.900 kr. om året med fuld fradrag. Beskatningen på afkastet er på kun 15,3 % (pal-afgift).

Indbetalingerne fradrages i den personlige indkomst + yderligere 32 % (ligningsmæssige fradrag) hvis du har mindre end 15 år til folkepensionsalder. Har du mere end 15 år til din folkepensionsalder er fradraget 12 % (ligningsmæssige fradrag). Det ekstra afdrag gælder op til 77.900 kr. på dine samlede pensionsindbetalinger.

Du har mulighed for at investere din opsparing i aktier, obligationer, investeringsbeviser og puljer.

Fleksible udbetalingsløsninger

Udbetalingen indkomstbeskattes og kan i samråd med dig sammensættes i rater på mellem 10-30 år. Du kan tidligst påbegynde udbetalingerne tre år før din folkepensionsalder (afhængig af oprettelsesdatoen) og senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Kombiner med 30% - ordningen

Du kan også vælge at kombinere ratepensionen med 30% - ordningen og få maksimalt ud af dit overskud. Indsætter du f.eks. de 30 % på din ratepension, så flyttes pengene automatisk over på din livrente, når det tidligere nævnte maksimum, på 60.900 kr., er nået på din ratepension. Selve indbetalingen sker ud fra den forventede indtjening i dit firma. Skulle du sætte for mange penge ind, modregnes det i din indbetaling for det kommende år. Derimod kan du ikke indbetale bagud.

Ophørspension giver dig gode muligheder

Afvikler du din virksom? Så har du gode muligheder for at spare op til din pension med ophørspensionen.

Ophørspension er en mulighed for dig, der er fyldt 55 år og som sælger virksomheden. Har du ejet virksomheden i mindst 10 år, kan du indskyde den skattemæssige fortjeneste på en ratepension (se ovenstående). Det maksimale indskud er dog 3.054.700 kr.


Firmapension - et attraktiv tilbud til dig og dine ansatte

Opret en firmaaftale hos os. På den måde kombinerer du attraktive forsikringer og firmapension, hvilket giver dig en god mulighed for at tilgodese dine medarbejdere.

Uanset om du har en enkeltmandsvirksomhed eller måske helt op til 150 ansatte, så er firmapension et godt tilbud for dig med virksomhed. Du får selv del af fordelen, men derudover imødekommer du dine ansatte med billige forsikringer samt firmapension – en firmapension, som vi i samarbejde fastsætter ud fra dine individuelle ønsker.

De attraktive forsikringer.

Forsikringsdelen dækker både sygdom, død samt en sundhedsforsikring.
Fordelene for dine ansatte og dig selv er for det første billige forsikringer. Derudover er oprettelsesprocessen hurtigere og lettere, end hvis I enkeltvis tegner forsikringerne selv. Der er også flere fordele for dig som arbejdsgiver. Foruden mere tilfredse og loyale medarbejdere, så får du til en vis grad kompensation i tilfælde af, at du pludselig har en medarbejder med nedsat arbejdsevne.

Forsikringsprisen fastsættes ud fra fareklassen på dine ansattes erhverv. Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, for at høre om mulighederne for netop din virksomhed.

Hvordan ønsker du at tilbyde firmapension?

Selve firmapensionen kan sammensættes ud fra dine ønsker og behov. Vi kan f.eks. sammensætte en pakkeløsning, hvor du som arbejdsgiver indbetaler f.eks. tre, fire eller 5 procent - eller måske mere. Derudover kan vi gøre pakken betinget af, at din medarbejder også selv indsætter en fast procentdel på pensionsopsparingen. På den måde er du med til at sikre dine medarbejderes fremtid, men det bliver også mere attraktiv for medarbejderne at fortsætte deres arbejdsliv hos netop dig.