Vi søger en erfaren revisor til forskellige opgaver i relation til revision af sparekassens filialer og stabsfunktioner

Som intern revisor vil du i samarbejde med revisionschefen deltage i planlægningen, udførelse og afrapportering af de forskellige revisionsområder.

Arbejdet består af såvel finansiel som operationel revision. Intern revision foretager revision af sparekassens væsentlige og risikofyldte områder, herunder test, gennemgang og vurdering af forretningsgange og væsentlige interne kontroller, vurdering af diverse rapporteringer samt overholdelse af de love og regler, som sparekassen er underlagt. Arbejdet består endvidere af diverse erklæringsopgaver overfor offentlige myndigheder m. fl.  

Intern revision deltager i revision af sparekassens årsregnskab herunder gennemgang af udlån mv. Der foretages revision af sparekassens forskellige filialer og stabsfunktioner, hvor arbejdet hovedsageligt foretages fra hovedsædet i Thisted.

Vores forventninger til dig:
- Du har erfaring som revisor og gerne med HD i regnskab og økonomistyring.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du er analytisk og kan skabe overblik over komplekse problemstillinger.
- Du forstår at stille kritiske spørgsmål, der kan medvirke til forbedring af
  sparekassens processer.
- Du kan skelne mellem væsentlige og mindre væsentlige forhold.
- Du er initiativrig og går til opgaverne med godt humør.
- Du værdsætter faglighed, sparring og frihed under ansvar.

Du kan forvente:
- At blive en del af et sundt og solidt pengeinstitut med en uformel 
  omgangstone og høj medarbejdertilfredshed.
- At du løbende vil blive kompetenceudviklet.  
- Løn efter kvalifikationer.

Praktiske informationer

Ansøgningsfrist:
Vi afholder løbende samtaler

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål

  • Revisionschef Anne Louise H. Krog
    9919 5161 •Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • HR-chef Hanne Bro Odde
    9919 5063 • mobil 4038 7731 • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgning mailes til:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.