Viden, tryghed og muligheder
I Sparekassen Thy bidrager vi aktivt til, at vores kunder har god økonomisk forståelse, og kan træffe beslutninger, der giver både tryghed og muligheder i hverdagen.

Hvad betyder det at være en sparekasse fra Thy?
Thy kan betyde mange gode ting
Det ved vi. Vi har nemlig været her siden 1829 som en lokalforankret sparekasse, der har bidraget til lokalsamfundets udvikling.
I dag er vores lokalområde større end Thy. Vores afdelinger dækker det meste af Midt- og Vestjylland samt Aarhus. Og det solide, det personlige og det trygge, der kendetegner Thy så godt - får det man ser i sparekassen Sammen med udviklingen, lysten til muligheder og jagten på de gode resultater, der også er en del af vores ophav.
I Sparekassen Thy er vi
En del af lokalsamfundet
Vi bor, lever og ånder for det samme lokalsamfund, som vores kunder. Derfor er det helt naturligt, at vi tager ansvar og tager aktiv del i udviklingen af vores nærområde.
En sparekasse i bevægelse
Verden er i konstant bevægelse - og det er vores kunder og deres behov også. Vi ser med, tilpasser os og udvikler os selv på en måde, der skaber tryghed og udvikling for vores kunder og de områder, hvor vi hører til.
Økonomiske sparringspartnere
Vi ser os selv som økonomisk videnspersonale, der giver vores kunder relevant økonomisk forståelse, så vi sammen kan bringe værdiskabende indsatser i spil.
Frihed fra ejere og aktionærer
Sparekassen Thy er en garantsparekasse. Det betyder, at vores øverste myndighed er vores repræsentantskab. Repræsentantskabet vælges blandt og af de af vores kunder, der har tegnet garantkapital i Sparekassen Thy. Det er også blandt repræsentantskabet, at bestyrelsen vælges.
Vores ejerskabsform giver os mulighed for at have det lange lys på. Både i forhold til sparekassens udvikling og i udviklingen af de lokalsamfund, vi er en del af. Og det giver os frihed til at udvikle sparekassen med kundernes behov i centrum.

Danmarks 4. bedste bank - ifølge kunderne
Hvert år gennemfører analyseinstituttet Voxmeter en dybdegående tilfredshedsundersøgelse blandt de danske bankkunder. De seneste fem år har Sparekassen Thy været i toppen blandt de fem bedste, og vi blev kåret som Danmarks fjerde bedste bank i 2025.
En solid bank med finansiel styrke
Sparekassen Thy har robuste kunder og en stærk økonomi. Vi kom ud af 2025 med et koncernresultat før skat på 307 mio. kr., og en egenkapital, der udgør 3,16 mia. kroner.