Er du fyldt 7 år, har du med dine forældres accept mulighed for at få et betalingskort her i Sparekassen Thy.

Vores hverdag bliver mere og mere kontantløs. Derfor er det rart for dig og dine forældre, hvis du får dit eget betalingskort. Dine forældre kan nemt overføre de lommepenge til dig, som I har aftalt, og du kan bruge dem ud fra de rammer, som I bestemmer. Kortet fungerer på samme måde som dine kontante lommepenge – men I slipper for besværet med de fysiske penge, som hele tiden skal hæves.

Med et betalingskort får du mange fordele – og så er det gratis!

Vi tilbyder dig to kort-typer:

Hævekortet

  • Kortet kan bruges i alle Sparekassen Thys automater.Hævekort 200 px
  • Du kan frit ind- og udbetale på kontoen.
  • Der er saldokontrol, hvilket betyder, at der ikke kan trækkes flere penge på kortet, end der står på kontoen.
  • BeskedService kan tilkobles din konto, så du modtager en SMS eller E-mail ved bestemte aktiviteter på din konto.
  • Du kan få NetBank Ung. Så kan du se saldoen på din konto og følge bevægelserne. Men det er dine forældre, der laver selve overførelserne ind og ud af din konto.
  • Der er også mulighed for at oprette MobilBank, hvor du i lighed med NetBanken har overblikket over din konto. 

MasterCard Debit

Med dette kort har du alle ovenstående fordele – plus en række ekstra muligheder:

  • MC Debit 200 pxDu kan handle på nette og købe apps.
  • Det er muligt at hæve kontanter i automater i både ind-og udland.
  • Du kan handle og betale i langt de fleste almindelige butikker.
  • Der kan hæves op til 5.000 kr. i kontanter pr. døgn*.
  • Handler du i butikker, kan du købe for op til 30.000 kr. pr. døgn.

* Gælder for hævninger i Sparekassen Thys automater. Det vil være forskelligt, hvor meget du kan hæve i automater, der ikke tilhører Sparekassen Thy. Typisk kan du hæve op til 5.000 kr.. Du kan ikke hæve mere end der står på kontoen.

Se priser og vilkår for brug af betalingskort.

Hvis du er fyldt 18 år, har du mulighed for at vælge mellem yderligere to typer kort. Vi tilbyder både Dankort og VISA-Dankort

Der foretages almindelig kreditvurdering ved udstedelse af betalingskort.

Flere kort

Det er muligt at have flere betalingskort tilknyttet den samme pinkode. Dette kan være en fordel hvis I f.eks. er flere i din husstand eller du skal ud at rejse.

Er du i tvivl, om hvilket kreditkort der vil passe bedst til dig, så spørg din rådgiver.

Information og gode råd

  • Et betalingskort er personligt, så sørg altid for, at det kun er dig og evt. dine forældre, der kender koden til kortet.
  • Ved mistanke om at koden er kendt af andre, skal du spærre kortet hurtigst muligt og bestille et nyt. Her på siden kan du se, hvordan du spærrer kortet.
  • Oplys aldrig kortoplysninger, udløbsdato og kontrolcifre med mindre du er ved at gennemføre et køb på en webshop.
  • Får du en SMS, e-mail el. lign., hvor du bliver bedt om at verificere (bekræfte) dine betalingskortoplysninger, skal du altid slette den. Det er et forsøg på at stjæle dine kortoplysninger.

Til forældre

  • Ta´ en snak med dit barn om, hvordan kortet kan og bør bruges.
  • Overvej, om dit barn har behov for permanent at have adgang til betalingskortet.
  • Overvej, hvor stort et beløb der skal være på kontoen og tjek løbende saldoen via Net- eller MobilBanken