Drømmer du om at købe sommerhus?

Så har du sikkert mange spørgsmål. Ved du f.eks., hvad du kan låne for? Om det skal være et fastforrentet eller variabelt realkreditlån? Og hvad med den yderligere finansiering? Få svarene her eller kontakt os i Sparekassen Thy.

Kontakt os
Sort sommerhus med stråtækt tag beliggende på klittop
;

Med de nuværende regler kan du låne helt op til 75 % af sommerhusets værdi med et realkreditlån.

Men er et nyt realkreditlån nu også det helt rigtige? Der er flere muligheder for finansiering, når du overvejer at købe sommerhus. Har du for eksempel i forvejen lån til et helårshus, lejlighed eller et andet feriehus? I så fald kan det måske betale sig at samle lånene?

Hvis du har en stor friværdi i den eksisterende bolig, kan det også være billigst at tage lånet i denne bolig frem for at etablere et helt nyt lån.

Det kan også være, at et ganske almindeligt banklån er den bedste løsning for dig.

Derudover skal du overveje, hvordan du vil bruge dit sommerhus, da det kan have betydning for din økonomi. Ønsker du f.eks. at leje dit sommerhus ud?

Læs eventuel vores side om boligkøb eller få inspiration til de forskellige købsprocesser i vores guide til førstegangskøbere.

Du er også altid velkommen til at kontakte din rådgiver i Sparekassen Thy. Sammen finder vi den bedste løsning for dig.

 

 


Hvor meget kan jeg låne?

Som tommelfingerregel kan du gange din husstandsindkomst med 3,5. Så får du et gennemsnitligt beløb, som du samlet set kan låne for. Altså sammenlagt med dine eksisterende lån som f.eks. billån.

Prøv vores beregner

Hvad vil du bruge dit nye sommerhus til?

Som investering, udlejning, weekendbrug eller har du en ide om, at det er din fremtidige bolig, når du bliver pensionist?

Dine fremtidige planer har betydning for din økonomi og dermed også for dine planer for køb af sommerhus.

Vil du leje dit sommerhus ud?

Derudover er der forskellige overvejelser, alt efter hvordan du planlægger at bruge dit sommerhus. Hvis du f.eks. ønsker at udleje dit sommerhus, er skattereglerne ændret, så du nu kan få et fradrag på hele 41.800 kr. i 2020, hvis du udlejer gennem et bureau. Udlejer du derimod privat, er fradraget på kun 11.500 kr. (Beløbene indeksreguleres hvert år). Du skal dog være opmærksom på, at selvom udlejning umiddelbart virker som en indtægt, så kan du ikke være sikker på, at dit sommerhus er lejet ud hele tiden. Derudover stilles der nogle krav til indhold, inventar og vedligeholdelse, som også kan være en uforudset udgift.

Er dit sommerhuset en investering?

Er sommerhuset ment som en investering, skal du måske overveje, om du selv kan istandsætte, og dermed tjene på værdistigningen. Er sommerhuset primært en investering, der skal danne rammer om gode minder for dig og din familie, så skal du primært overveje, hvad jeres behov er? Hvor stort skal sommerhuset f.eks. være?

Beliggenheden er vigtig

Beliggenhed er noget, du skal overveje uanset hvad, når du planlægger at købe sommerhus. Hvis du ikke selv skal bruge sommerhuset, skal huset have en attraktiv beliggenhed. Den rigtige beliggenhed er både vigtig for mulige lejere, men også hvis huset senere skal sælges. Beliggenheden er altså vigtig for, hvor attraktiv dit hus er. Hvis du selv ønsker at bruge sommerhuset, er køreafstanden fra din bolig måske i højere grad vigtig at være opmærksom på.