Hvornår vil du på pension?

Alderen for hvornår du kan gå på pension, den stiger og stiger. Men kan du være i dit job så længe? Ønsker du at være i dit job så længe? Og er du frisk nok til at udleve dine pensionistdrømme til den tid?

Kontakt os

Hvis du selv ønsker indflydelse på, hvornår du kan gå på pension, så bliver du nødt til at spare op ud over den statslige folkepension.

De fleste drømmer om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og få mere tid til at nyde tilværelsen, mens de stadig er friske. Når du ikke længere får din lønseddel, skal du leve af din pension, som typisk består af tre dele:

  1. Udbetaling Danmark sørger for din folkepension, når du bliver folkepensionist. Tjek din alder for, hvornår det kan blive dig.
  2. Er du lønmodtager, sørger din arbejdsgiver som oftest for din arbejdsmarkedspension.
  3. Sidst men ikke mindst kan du selv oprette en individuel pensionsopsparing.

Den individuelle pensionsordning opretter du gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut. Sammen opretholder de tre ordninger den levestandard, som du selv har indbetalt til gennem dit arbejdsliv.

Hvilken alder ønsker du at gå fra?

Det er vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilken pensionstilværelse du drømmer om. Vil du rejse meget, i teatret hver aften, købe et sommerhus eller ønsker du blot at trække dig tilbage og nyde samværet med venner og familie? Hvis du gør dig nogle tanker om, hvilket liv du ønsker dig, når du når pensionsalderen, så får du også et mere realistisk billede af, hvor stor din pensionsopsparing skal værre.

Derudover skal du overveje, hvornår du ønsker at gå på pension, da det har betydning for din opsparing. Ønsker du f.eks. at gå tidligt, er der færre år til at spare op, samtidig med at du bruger af din opsparing tidligere. Drømmer du ligefrem om at gå på pension før din officielle folkepension, skal din opsparing være ekstra stor og du skal være endnu skarpere til at sparet op.

Bliver du derimod længere tid på arbejdsmarkedet, så har du længere tid til at spare op, samtidig med at du ikke bruger af din opsparingen. Det betyder altså, at din opsparing muligvis ikke behøver at være helt så stor, uden at det går ud over din livsstil.

 

Du skal være opmærksom på, hvornår du starter din pensionsopsparing

Frihed

Jo før du går i gang med en målrettet pensionsopsparing, des bedre. Det handler simpelthen om, at jo tidligere du opretter din opsparing, des mere har du til din pension.

Med en god pensionsopsparing får du også frihed til selv at vælge, hvornår du vil gå på pension.