Apple Pay er en nem og sikker måde at betale i butikker med din iPhone eller dit Apple Watch på. Transaktionen sker lynhurtigt, og du skal ikke bruge andet end de enheder, du allerede har på dig.

Du betaler med Face ID ved at trykke to gange på sideknappen, vælge kort på skærmen og holde din iPhone hen til dankort-terminalen.

Med Touch ID betaler du ved at holde din iPhone hen til læseren, mens du har din finger på Touch ID. På Apple Watch skal du trykke to gange på sideknappen og holde dit Apple Watch hen til læseren.

Betaling i apps og på websites

Når du skal betale i apps og på nettet, er Apple Pay også en nem og hurtig betalingsform.

For at betale i apps og på websites i Safari fra din iPhone og iPad skal du vælge Apple Pay ved kassen og gennemføre transaktionen ved hjælp af Face ID eller Touch ID.

For at betale på websites i Safari fra din Mac skal du vælge Apple Pay og gennemføre transaktionen ved hjælp af din iPhone eller dit Apple Watch. På MacBook Pro betaler du ved hjælp af Touch ID på Touch Bar.