I de senere år er danskerne begyndt at interessere sig mere for, hvor og især hvordan deres opsparing bliver investereret. De efterspørger investeringer, der tager mere hensyn til miljø og mennesker. Det kalder vi for ’ansvarlig investering’.

Ansvarlig investering handler nemlig om at fokusere på virksomhedernes adfærd inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse. 

- Og når vi investerer i aktier og obligationer, kan vi være med til at påvirke virksomhederne i en positiv retning. Det gør Sparinvest via et aktivt ejerskab, hvor de søger indflydelse på virksomhedens drift.

Det betyder ikke et ringere afkast. Tværtimod.

Med ansvarlig investering kan du både få et godt afkast og investere med god samvittighed. 

ESG - Ansvarlig investering - Sparekassen Thy

E - Environmental (Miljø)

Det handler om at beskytte miljøet.

Mange virksomheder tager allerede hensyn til miljøet, mens andre skal hjælpes i den rigtige retning.

Det handler fx om at få virksomhederne til at reducere udledning af CO2, stoppe svineri med spildevand eller holde op med at dumpe affald.

S - Social (Sociale forhold)

Det handler om at forbedre menneskerettigheder

Gode løn- og arbejdsforhold er ikke en selvfølge alle steder i verden.

Ansvarlig investering har til formål at forbedre de sociale forhold fx ved at afskaffe børnearbejde, sikre ordentlig løn og arbejdsforhold og sørge for sikkerhed på arbejdspladsen.

G - Governance (Selskabsledelse)

Når det gælder selskabsledelse, findes der virksomheder, hvor der er plads til forbedring.

Her handler det blandt andet om at bekæmpe bestikkelse og korruption. Og om at sikre en fair kønsfordeling i bestyrelseslokalerne.

 

Kontakt os

Vi vil meget gerne tale investering med dig. Også ansvarlige investeringer.

Kontakt os, og lad os sammen finde det, der er rigtigt for dig at investere i.

Læs også mere om Sparinvest og ansvarlige investeringer...