Der er rigtig mange, som allerede har bestilt en ferie til udlandet henover sommeren, men som ikke kan eller vil afsted alligevel.

Står du i samme situation, og indenfor kort tid skal til at betale restbeløbet til en rejse med afrejse i juni, juli eller august 2020, vil Privatsikring gerne i kontakt med dig, for at fortælle om mulighederne for at få refunderet dit depositum.

Har du et Mastercard Guld eller Mastercard Platinum, kan Privatsikring hjælpe med allerede betalt depositum for feriehuse, campingpladser og -lejligheder, hvis du selv har planlagt og bestilt rejsen.

Flybilletter og pakkerejser er ikke omfattet af denne dækning, her skal du fortsat kontakte din rejsearrangør eller flyselskab angående aflysning.

Privatsikring kan kontaktes vedr. refundering af depositum på telefon 33 55 37 20.