Er opsparingen for stor

Er din opsparing blevet for stor?

En stor opsparing giver tryghed. Men når beløbet vokser sig større end nødvendigt, kan det være klogt at sætte din opsparing på arbejde – i stedet for at lade den stå stille.

Danskerne har over 1.000 milliarder kroner stående på almindelige konti. Det viser en analyse fra 2025 af FinansDanmark.
Det føles sikkert, men det betyder også, at mange går glip af muligheden for at få mere ud af deres penge. Det gælder også her i Sparekassen Thy. Vi oplever, at mange af vores kunder har solide opsparinger, der med det nuværende renteniveau ikke giver nævneværdig forrentning. Derfor er det værd at spørge sig selv: Er min opsparing vokset sig større,
end hvad godt er?

Det giver altid mening at have penge på bogen

Det anbefales som udgangspunkt, at du har en opsparing svarende til cirka tre måneders udbetalt løn.

- En solid opsparing er fundamentet for en sund privatøkonomi. Det giver ro, hvis der opstår uforudsete udgifter eller ændringer i indkomsten. Når den sikkerhed er på plads, kan du begynde at overveje, hvordan din øvrige opsparing skal placeres, forklarer investeringsdirektør Ove Lauritzen Jensen.

Mange har mere end nødvendigt stående

- Når du har styr på din buffer, er næste skridt at få de overskydende midler til at bevare og gerne øge din købekraft. Kontante opsparinger bliver nemlig udhulet af inflation over tid, så pengene reelt bliver mindre værd. Derfor anbefaler vi, at du sammen med din rådgiver lægger en investeringsplan, der passer til din tidshorisont og risikovillighed. På den måde kan du gøre en passiv opsparing til en aktiv investering, der potentielt giver overskud og afkast over tid, forklarer Ove.

Vi hjælper dig hele vejen

Hos Sparekassen Thy tager vi altid udgangspunkt i din situation og dine ønsker. Det handler ikke om at tage store risici, men om at finde en løsning, der passer til dig.

Book et møde med din rådgiver og få en snak om, hvordan du kan få mest muligt ud af din opsparing.