Rådgiver kigger op fra sin computer

Inflation og rentestigninger? Tag fat i din rådgiver

Det er tydeligt at mærke for os, at tingene ikke er, som de plejer at være. Inflationen er på himmelflugt, renterne følger med og energipriserne har gjort et mærkbart indhug i manges rådighedsbeløb. Og så alligevel. For selvom der er dystre prognoser både her og her, så oplever vi lige nu, at de fleste kunder godt kan følge med.

- Langt størstedelen er godt polstrede, og selvom udgifterne er steget til både husholdning, energi og boliglån, så har vi ikke en masse advarselslamper, der lyser rødt, som situationen er lige nu. De fleste klarer sig fornuftigt igennem, hvis vi ser på det overordnet, som Direktør Ole Beith formulerer det.

Færre penge mellem hænderne
Selvom regningerne for de flestes vedkommende stadig kan betales, er der dog ikke tvivl om, at hverdagen er påvirket af de store prisstigninger. Det går ud over folks rådighedsbeløb og ikke mindst følelsen af frihed i hverdagen. Der er ganske enkelt ikke råd til det samme i år, som sidste år. Herudover er der de kundegrupper, for hvem situationen lige nu er særligt hård at komme igennem.

- Vi har en andel med gasfyr, som har været ekstraordinært ramt. Og også en række kunder, hvor økonomien af forskellige årsager var til den stramme side i forvejen, som er mere sårbare overfor de prisstigninger, vi har set. De skal hjælpes, og det gør vi med alle de muligheder, vi har, fortæller Ole Beith.

Vær på forkant

Vores bedste råd er at gå aktivt til værks og få kigget din økonomi igennem. Dialog i god tid er det bedste middel, og vores rådgivere sidder klar til at hjælpe. Vi kan fx kigge på:

- gennemgang af økonomi, så vi sikrer at overførslerne til de faste udgifter matcher de stigninger, der har været. Så kommer overblikket på plads.

- rådgivning i forhold til at finde mulige besparelser i den daglige økonomi.

- muligheder for omlægning af gæld, så løbende ydelser kan nedsættes.

 

Tag en snak med din rådgiver

Vi kommer formentlig til at se ind i yderligere rentestigninger, som kan få betydning for mange af vores kunder. Vi anbefaler derfor at kontakte din rådgiver, så du kan få tryghed i at være på forkant med de ændringer, der kan komme. Vi vil forsøge at være proaktive og kontakte de berørte kunder i tide, men vi opfordrer også til, at man selv henvender sig. Måske står du ikke med et akut problem her og nu, men det kan være, der skal findes løsninger nu, der kan afhjælpe en situation ude i fremtiden.