COVID-19: Vi intensiverer indsatsen 

I Sparekassen Thy tager vi COVID-19 og effekterne af den alvorligt. Det har vi gjort længe, og vi intensiverer nu indsatsen helt i takt med regeringens anbefalinger og forventninger.

Samtidig er det vores mål at løse de daglige finansielle opgaver. COVID-19 eller ej, så har vi danskere brug for en finansiel infrastruktur til at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor fortsætter vi også vores drift i videst muligt omfang.

Kunderne har stadig adgang til os

Du kan stadig komme i kontakt med os. Men fysiske møder i Sparekassen Thy er ikke muligt ind til videre.

Vi kan afvikle møder over telefonen eller via videomøder online. Det har vi allerede værktøjer til. Men, du kan desværre ikke være helt sikker på, at vi svarer lige så hurtigt, som vi plejer.

Vores medarbejdere rammes også privat af nedlukningerne af skoler, børnehaver og institutioner. Vi har medarbejdere med ægtefæller og samlevere, der arbejder i sundhedssektoren osv.

Så derfor: Hav tålmodig med os, og vi har helt sikkert en medarbejder, der kan hjælpe dig videre – også selv om det ikke lige er din faste rådgiver.

Erhvervskunder

Vi er også meget bevidste om erhvervskunder i øjeblikket. COVID-19 kommer til at påvirke os alle. Både som lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder. Situationen er endnu så ny, så vi naturligvis ikke kender omfanget.

Har du som erhvervskunde konkrete udfordringer, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi løser sagerne individuelt, og vi vil strække os langt for, at du som kunde kan komme godt igennem de udfordringer, der potentielt står og venter.

Pressekontakt

Alt pressekontakt vedrørende Sparekassen Thy og COVID-19 rettes til:

Direktør Ole Beith                                                     
Tlf.: 9919 5120 el. 4045 5120                                   
Email: obe@sparthy.dk                                            

Marketingchef Jakob Madsen
Tlf.: 9919 5035 el. 6165 3370
E-mail: jam@sparthy.dk