Visualisering af Sparekassen Thys nye domicil i Struer

Vi bygger nyt domicil i Struer

Afdelingen er vokset ud af de nuværende rammer og får helt nyt domicil i 2026

Vi tager inden længe første spadestik til en helt ny og moderne bank-afdeling i Struer, der forventes at stå færdig næste år.

Det bliver på den måske mest synlige adresse i Struer – nemlig på rute 11 i krydset lige ved McDonalds, hvor rigtig mange pendlere hver dag kører forbi.

Bedre tilgængelighed og plads til flere rådgivere og specialister

Vi er vokset ud af de nuværende rammer midt i byen i Struer. Det ser vi som et positivt tegn på, at vi har fået at skabe vækst og tiltrække både flere kunder og medarbejdere, siden vi overtog Fjord Bank Mors filial i Struer i 2011.

Struer og omegn er et vigtigt område for Sparekassen Thy, og med en helt nybygget afdeling forventer vi at styrke vores position og skabe endnu bedre muligheder for både privat- og erhvervskunder i området.

Som kunde vil du i den nye bygning få bedre tilgængelighed og parkering lige ved døren. Der kommer topmoderne mødefaciliteter og bedre adgang til specialister inden for pension, investering og forsikring – med den nye bygning sikrer vi nemlig flere faste arbejdspladser til vores specialistmedarbejdere.

Fokus på energi, indeklima og lokale håndværkere

I den nye bygning er der tænkt i at skabe et optimalt indeklima for både kunder og medarbejdere, så det bliver en bygning, der er rar at arbejde og mødes i.

Bygningen opføres med stort fokus på materialevalget, hvor store dele af byggeriet bliver bygget i træ, og der installeres solceller på taget.

Sidst men ikke mindst er det er det selvfølgelig lokale håndværkere og entreprenører, der skal stå for byggeriet. Vi ha r derfor indgået aftale med Murerfirmaet Jens Vinderslev A/S som totalentreprenør.

Vi glæder os til at åbne dørene for både nuværende og kommende kunder og medarbejdere i løbet af 2026.

Visualisering af Sparekassen Thys nye domicil i Struer