Ny visuel identitet på vores platforme

Sparekassen Thy i nyt design

Verden er i konstant bevægelse – og det er vores kunder og deres behov også. Vi er med, tilpasser os og udvikler os selv på en måde, der stemmer overens med de krav og forventninger, som vores kunder og øvrige omverden har til os. Og i dét lys har vi opdateret vores visuelle identitet og design, som løbende vil blive implementeret.

For os er det en naturlig udvikling, der er med til at understrege, at vi på alle måder flytter os med tiden. Derfor har vores logo, der ikke har ændret sig siden begyndelsen af 1980erne, fået en opdatering. Der er kommet nye farver på paletten og omridset af Thy er blevet et aktivt grafisk element, der viser hvad vi er rundet af. Men samtidig er det mere end blot form og farver. Det er også et løfte om, hvad vi vil stå på mål for og hvad vi vil levere.

Gennem vidensdeling, sparring og langvarige relationer er det hver dag vores mål, at vores kunder har god økonomisk indsigt til at træffe beslutninger, der giver tryghed og muligheder på vejen mod det, der betyder noget. Vi vil skabe værdi for erhvervslivet gennem sparring og tæt samarbejde – med brancheindsigter og højt specialiserede kompetencer.

Vi ser os selv som hele lokalsamfundets økonomiske videnscenter og Danmarks mest kundevenlige erhvervs- og privatsparekasse. Fordi vi tror på, at økonomisk indsigt er nøglen til økonomisk tryghed og udvikling.

Sparekassen Thy har vokset sig større, stærkere og dygtigere. Men vi fastholder vores DNA og tilgang til kunder, medarbejdere og lokalsamfund. Med en stabil base i Thy leverer 260 kompetente medarbejdere på tværs af Nordvest- og Midtjylland hver dag den dygtige rådgivning, de trygge relationer, de gode værdier og de rigtige løsninger. Alt sammen som en del af vores mål om at blive Danmarks bedste bank.