Omkring månedsskiftet er der typisk lidt ekstra travlt i vores kasser. Vi har taget regeringens forlængelse af corona-forholdsreglerne til efterretning, og der er derfor fortsat ikke fysisk adgang til afdelingerne.

Har du et familiemedlem, en nabo eller en anden nær bekendt, hvor jeres gensidige tillid gør det muligt at hjælpe med praktikken omkring økonomien, kan du nu være en god hjælp. Det kan f.eks. være praktisk hjælp til at hæve kontanter i vores pengeautomater. 

Som altid gælder det selvfølgelig, at man ikke skal udlevere betalingskort og koden til andre. 

I tilfældet af at der er akutbehov for vores hjælp, kan afdelingerne kontaktes direkte på telefonen, hvor vi vil være behjælpelige i videst muligt omfang.

Vores sikkerhed og ansvar

Vi følger udvikling af corona-virussen tæt. Og når vi fastholder, at det ikke er muligt fysisk at komme ind i vores afdelinger, er det for at passe på vores medarbejdere og for at bidrage til at mindske spredningen af corona-virussen.

De kriminelle er stadig på spil

Vi har erfaret, at de kriminelle er i fuld gang. Fokus er især på at lokke nemID-oplysninger ud af vores kunder via telefonopkald. Derfor vil vi også her gerne opfordre til at skærpe opmærksomheden og passe godt på.

Budskabet er klart: 
Du må aldrig videregive dine nemID-oplysninger til nogen. Der er absolut ingen med ”rent mel i posen”, der ringer til dig og beder om dine personlige nemID-oplysninger.