Ændring i kortbestemmelser

Der er netop udsendt brev til alle kortholdere om ændring i kortbestemmelserne for Dankort, VISA/Dankort og Mastercard. Der er ikke tale om gebyrændringer. Det er en opdatering af vilkårene vedrørende betalingstransaktioner, så det svarer til nutidens muligheder og er i tråd med betalingsloven.  Ændringen gælder for nytegnede kort og for eksisterende kort pr. 1. november 2019.

Mobiltelefon med betalingskort

Bestemmelserne er opdateret med begrebet fra betalingsloven: "Personlig sikkerhedsforanstaltning". Begrebet dækker de forskellige personlige
sikkerhedselementer, som skal anvendes for at gennemføre en betalingstransaktion, f.eks. pinkode, sms-kode, Nem-ID eller biometri (f.eks. fingeraftryk/ansigtsgenkendelse) m.fl.

Her er link til vores prisliste hvor reglerne er opdateret.

De gamle regler, som fortsat gælder for eksisternede kort frem til 1. november, findes på samme side.

Nederst på siden kan du se en liste med de punkter, hvori der er foretaget ændringer for Dankort/VISA Dankort.

Hvis du er kortholder og ikke kan acceptere ændringerne skal du senest 31. oktober 2019 give os besked, hvis du ikke ønsker at være bundet af de nye betingelser.

Hvis du ikke giver besked, betragtes dette som accept af ændringerne. Det koster ikke noget, at opsige aftalen.

Har du betalt et kortgebyr forud, vil du modtage en forholdsmæssig andel af gebyret retur. Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være bundet af de nye kortbestemmelser, anses aftalen for
at være ophørt på det tidspunkt, de nye kortbestemmelser træder i kraft.

Følgende afsnit er ændret for så vidt angår Dankort/VISA Dankort:
- Gode kortråd
- 3.1 Betaling
- 3.3 Dankort på mobilen og kort i wallets
- 3.5 Brug af kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre
- 3.6 Forudgående registrering af kortdata
- 4. Opbevaring af Visa/Dankort og personlig sikkerhedsforanstaltning
- 4.2. Personlig sikkerhedsforanstaltning
- 6. Sikre internetbetalinger
- 6.1 Tilmelding
- 6.2 Sikkerhed – kort og telefon
- 8.1 Hvis du ikke kendte det endelige beløb ved godkendelse
- 8.2 Køb på internettet, post- og telefonordre m.m.
- 10.1 Kort
- 11.2. Hæftelse og selvrisiko
- 11.3. Hæftelse for fuldt tab
- 11.4. Bortfald af ansvar
- 12.1 Pengeinstituttets ret til at spærre dit Visa/Dankort
- 12.4 Arbejdskonflikter
- 13. Udløb
- 16. Klager
- 20. Samtykke til brug, opbevaring og videregivelse af oplysninger
- 23. Ordliste