Prisen til Årets Thybo blev uddelt fredag den 4. januar 2019 ved Thy Erhvervsforums nytårskur.

Ole Beith, direktør for Sparekassen Thy, overrakte prisen. Talen, med baggrunden for tildelingen af prisen, er her opsummeret i få og rammende punkter:

  • Du har dedikeret en stor del af dit liv de sidste mange år for fiskerierhvervet og det at sikre ordentlig holdbare vilkår – vigtigt for erhvervet men også vigtigt for vores egn.
  • Du har samtidig gjort det med myndighed, bestemthed, en stemme der lyttes til – alt sammen på en god måde.
  • Du er involverende, du sidder ikke bare med, men ønsker indflydelse.
  • Du kæmper for udbredelse af den gode historie om fisk, og større forståelse for netop jeres erhverv, og dermed også vores egn.
  • Du gør det samtidig med en lune, og et drillende smil bagved, når netop det kræves

Jeg vil gerne på komiteens vegne takke dig for din indsats for det vigtige erhverv som du repræsenterer, og som betyder meget for vores del af Danmark.

Udvælgelseskomiteen består af følgende:

Erhvervschefen og formanden fra Thy Erhvervsforum Kim Bak Kristensen og Lars Torrild, Borgmester Ulla Vestergaard, Bestyrelsesformand i Sparekassen Thy Jacob Schousgaard samt direktør i Sparekassen Thy Ole Beith.