Det går godt i Sparekassen Thy. Vi er derfor glade for at byde velkommen til hele fire nye medarbejdere, som alle ser frem til at hjælpe kunderne.

De fire nye medarbejdere spreder sig i virksomheden, både hvad angår geografi og kompetencer.

Vi har ansat Jeppe K. Pedersen som souschef i den nye Viborg afdeling, mens Louise Sand Kvejborg er startet som privatrådgiver i Hanstholm. Derudover er Marie-Louise Lousdal ansat som privatrådgiver i vores fjernkundeafdeling, Danmark, mens Britta T. Hundahl er tiltrådt i markedsafdelingen.

De nye er altså ansat i en bred vifte af funktioner, hvilket er med til at bibeholde og styrke den gode udvikling, der er i Sparekassen Thy.

De ser alle frem til at komme godt i gang og arbejde der, hvor det giver mening for kunden. I Sparekassen Thy er kunden i centrum. Det betyder, at vi altid er på udkig efter nye og kompetente kræfter til vores i forvejen stærke hold af medarbejdere. Derfor vil der komme flere nye ansættelser i de kommende måneder - bl.a. til vores nye afdeling i Viborg, en ny HR-konsulent samt elevansættelser.

Du kan se de aktuelle stillingsopslag her på hjemmesiden.