I løbet af efteråret åbner Sparekassen Thy en ny afdeling i Viborg for både privat- og erhvervskunder.

Sparekassen Thy har siden 2002 etableret 5 afdelinger udenfor Thy, primært i området mellem Holstebro og Herning, hvortil kommer tilkøb af 5 hele eller delvise pengeinstitutter siden finanskrisen.

- Det er derfor en naturlig forlængelse af den strategi at Sparekassen Thy nu åbner en ny afdeling i Viborg.

Viborgområdet er et virkeligt spændende område med en god udvikling og en positiv befolkningsudvikling. Der skabes mange arbejdspladser i området og med et blomstrende erhvervsliv er det helt naturligt at vores nye etablering bliver i Viborg, udtaler Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy.

Direktør er ansat

Afdelingens kommende adresse er endnu ikke faldet på plads, men derimod er afdelingens kommende direktør ansat. Vi har ansat en erfaren person med mange år i branchen, og som gennem en længere periode har arbejdet i en lignende funktion i Viborg området.

- Den nye direktør har et indgående kendskab til det marked, som vi nu ønsker at blive en del af, udtaler direktør Ole Beith.

Vi er i fuld gang med planlægningen af de praktiske ting, og samle et kompetent hold, så vi kan slå dørene op til en ny afdeling i løbet af efteråret, siger Ole Beith.

188 års erfaring med at drive lokalt pengeinstitut

I Sparekassen Thy har vi 188 års erfaring i at drive lokalt pengeinstitut. Markedsområdet er løbende blevet udvidet siden 2002, og den næste etablering bliver i Viborg og dermed en helt naturlig udvikling af vores mangeårige sparekasse udtaler direktør Ole Beith.

Sparekassen Thy er et af landets ældste og mest solide pengeinstitutter med en solvens på over 20%, der i 2016 aflagde det bedste resultat i sparekassens historie. Sparekassen Thy har ca. 50.000 kunder og med en egenkapital på ca. 1,3 mia. kr. er vi klar til at byde nye kunder velkommen i Sparekassen Thy, udtaler direktør Ole Beith.

Solid udvikling

I Sparekassen Thy har vi længe haft en massiv kundetilgang. Den succes tilskriver vi vores løbende arbejde med de lokale værdier, hvor bl.a. beslutningerne tages lokalt af medarbejdere, der kender kunderne. Det er mit indtryk, at det tiltaler rigtig mange kunder, at der bydes ind med hurtige beslutninger, lokalt engagement og så naturligvis også konkurrencedygtige produkter. Det er noget af det, vi kan og har gjort i rigtig mange år, udtaler direktør Ole Beith.

Fakta om Sparekassen Thy 
 Udlån 3,8 mia. 
Indlån 5,3 mia.
Egenkapital 1,3 mia.
Balance 8,6 mia.
Antal medarbejdere 207

 

Spørgsmål kan rettes til direktør Ole Beith på 99195120, eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.