I Sparekassen Thy søger vi en risikoansvarlig til et spændende og ansvarsfuldt job med stor spændvidde og direkte reference til direktionen.

Dine primære arbejdsopgaver

Du får ansvaret for udarbejdelse af løbende risikoopgørelser og -rapporter til direktionen og bestyrelsen om Sparekassen Thys risikostyring, herunder sikring af at direktionens og bestyrelsens beslutningsgrundlag er tilstrækkeligt.

Du skal samtidig sikre, at alle væsentlige risici, der går på tværs af organisationen, identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt.

Dine erfaringer og kvalifikationer

Det vil være et plus, hvis din erfaring har særlig vægt på områderne for kreditrisiko og operationel risiko. Derudover kræver jobbet, at du har interesse for controlling af risikoområdet. 

Du arbejder struktureret med en høj grad af kvalitet, har gode analytiske evner, et godt overblik og sætter en ære i at kunne levere indenfor fastlagte tidsfrister.

Din personlighed er kendetegnet ved evnen til både at arbejde selvstændigt og have gode kommunikations- og samarbejdsevner, idet risikostyringsfunktionens aktiviteter breder sig ud i alle dele af organisationen.

Endelig er det vigtigt, at du brænder for risikostyring og er bevidst om, hvorledes risikostyringen bedst muligt kan bidrage til at understøtte sparekassens forretningsmodel.

Du vil naturligt indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, compliancefunktionen, intern revision og afdelingen for forretningsudvikling.

Vi kan tilbyde dig

En spændende og ansvarsfuld stilling i et uhøjtideligt og åbent miljø, hvor troværdighed og dynamik vægtes højt.

Du får gode udviklingsmuligheder og bliver en del af en organisation i vækst og udvikling.

Du bliver en del af en organisation med høj trivsel, arbejdsglæde og godt humør. Dit arbejdssted bliver på hovedkontoret i Thisted.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Direktør Ole Beith på telefonnummer 9919 5120 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • HR-chef Hanne Bro Odde på telefonnummer 9919 5063 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Din ansøgning skal sendes via nedenstående formular med relevante dokumenter senest den 20. januar 2017. Ansættelsessamtaler afholdes den 26. januar 2017.

Risikoansvarlig - ansøg nu

Upload relevante dokumenter herunder.
Tilføj filer